Hjem

Rådgivning og workshops for voksne med ADHD og deres pårørende ved Cand.pæd.psyk. Marie Dam Jensen

Dit indre apotek- Din krop er et apotek- Din blomme er laboratoriet. Skab din egen Ro, Glæde og Energi


Det indre apotek - naturens kemi i menneskets blomme. Vi bærer alle et indre apotek i os. Når vi lever som blommen i et æg, sanseligt, nærværende og skridt for skridt, udskiller hjernen sine egne healende stoffer: Serotonin, Dopamin, Oxytocin og Noradrenalin. Blommemetaforen bliver her et sprog for det der sker i kroppen, når vi er i kontakt med vores essens. Hos Kom godt videre, er det denne viden der bruges aktivt i praksis.

Serotonin: Ro og tilfredshed

Dopamin: Lyst og drivkraft

Noradrenalin: Klarhed og fokus

Oxytocin: Tryghed og samhørighed


Maries Blommeteori- en fortælling om et spejlæg!

Blommen, hviden og det indre apotek.

Hvordan man aktivt lærer at bruge sine tanker til at skabe mere balance mellem ro og energi


De 3 veje hjem til blommen!

Metakognition: At opdage tankerne uden at blive dem!

Mentalisering: At se med blikket fra hjertet!

Mindfulness: At vende hjem til kroppen og nuet!

Hvorfor komme hos mig?

Jeg hjælper mennesker med at genfinde deres indre apotek, uden at presse hjernen, men ved at skabe betingelser for at den selv begynder at dosere sin kemi. Jeg kalder det blommetid!

Metakognitivt tilgang

Metakognition

Metakognition er evnen til at lægge mærke til hvilke tankemønstre man har. Når du lærer dine tankemønstre at kende, kan du vælge hvilke tanker du vil følge og hvilke du vil lade drive forbi, som skyerne på himlen. På den måde bliver du ikke kapret af tankemylder. Du står solidt i din blomme, og dit nervesystem får fred.

Mentalisering

Mentalisering

Mentalisering er evnen til at prøve at forstå, både dine egne og andres indre tilstande. Når du mentaliserer, bliver du nysgerrig i stedet for dømmende. "Hvad sker der i mig-og i den anden-lige nu?"

Hvad er intentionen eller motivet for det den anden eller jeg selv gør? Du vil møde dig selv og andre i mere nærhed og varme.

Mentalisering er blommens måde at elske på.

Mindfulness

Mindfulness

Mindfulness er at være tilstede i nuet og lade alt falde til ro, så du kan mærke dig selv indefra. Gennem åndedræt, stilhed og sansning, træder du ind i det rum, hvor tanker, krop og hjerte finder hinanden igen.

Mindfulness er blommens åndedræt.

Din diagnose, dit liv!

Hvad får du med dig efter en session?

Efter en session hos mig, går du derfra med en følelse af lettelse. Du mærker at der er noget i dig der falder på plads. Ikke fordi at du har præsteret, men fordi at du har givet din hjerne plads til at finde sin naturlige balance. En balance der gør en kæmpe forskel i livet.

Du får:

MIndre tankemylder

Flere pauser i hovedet

Selvforståelse uden skyld og skam

Kropslig ro

Ny energi og håb

En fornemmelse af at noget i dig er begyndt at ånde, og at noget bliver mere blødt og let...

OM MIG

Metakognitiv, mentaliserende og mindfulnessbaseret tilgang til ADHD rådgivning.

Og selv diagnostiseret med ADHD i en sen alder.




Jeg er en dedikeret rådgiver med mange års erfaring og specialistviden inden for området. Mit fokus ligger på at levere skræddersyede løsninger til mine klienter, der skaber mening og mere livsduelighed.  Med en dyb forståelse for ADHD og komorbiditet, formår jeg at tilbyde unikke og effektive forløb, bygget på et fagligt stærkt fundament.

Min virksomhed startede som en vision om at skabe meningsfulde forandringer for folk, der står over for komplekse udfordringer relateret til en ADHD diagnose stillet senere i livet. Jeg fik selv diagnosen som 54 årig, og  havde grundet en opvækst i en dysfunktionel familie med en høj grad af uforudsigelighed, samt fysisk og psykisk vold, også udviklet generaliseret angst. Det var mine angstsymptomer, samt flere stresssygemeldinger  igennem mit arbejdsliv, der fik min læge til at henvise mig til en udredning. Jeg ved hvor vigtigt det er at finde balancen i hvordan jeg bruger mine ressourcer, så jeg kan fungere i mit arbejdsliv, samt i mine andre livsarenaer. Det kræver noget af mig, men det er det hele værd. Det er disse erfaringer, og det jeg selv har glæde af, som jeg gerne vil give videre til dig.

Telefontid

Mandag til torsdag

Mellem kl. 9-10

Mob: +45 40868989

Pris pr. konsultation 750 kr. 60 minutter

Fysiske og online samtaler